Af smerte fløj
hjertet vidåbent op
hver en tanke
råbte kun stop!
Vi ser - og ser
dog slet ingenting!
Men bag om synet
tanken nu tving:
 
Hvordan kan det ske,
og hvortil, hvorfor
ufred, smerte,
traume og sorg!
Vi efter meningen
spejder her;
eet ord til fred,
om healing, mon sker?
 
Men alt hvad vi ser,
etHele dog er.
Hver, vi møder
lysbroder kær!
strør tanken dom,
holdes ufred fast!
(Adskillelsen;
hvor uskylden brast.)
 
Læn hovedet ind
mod lysvældets mand
Lyt og mærk
at svare han kan.
Dit åbne hjerte,
han healer, når
dit billed løsnes,
trygtdu forstår:
 
”Se hele dig selv,
som hellig og hel,
healing da først
sende du selv,
ja, til dén mand,
der bortskubbes, når
du tænker Gud,
og helheden vor.
 
Hver sjæl, som du møder,
valgte du selv.
Handling sprang
af urvældets elv;
udviklet er
plan oprindelig,
hvorfra I kom,
hvor I hører til.
 
Når dutør velsignes,
signes vor jord
tør du tilgives,
tilgi´s din bror!
Og tør du elskes,
du elske kan
opløse had
til helheden sand!
 
Som du er og han
i helheden sand,
Kun et ego
borte fra ånd!
med illusion
om et muligt skel;
Men set i lys,
for Gud elsket hel!
 
Så fri da din tankes
dom til død!
Frygt opløs,
find ind til din fred:
At elske det,
som du lever, er,
Først da du Jorden
løfter og bær` .
 
Blidt englene se,
som gav deres liv;
Gennem gru
de unge lod ske;
det helt umulige
valgtes til!
Men hjerterne
da åbnes vil!
 
På rædsel og had
nu svares med fred,
empati
og kærlighed!
Og ret tilstede
kom selvet hjem:
en ny samhørighed
springer frem.
 
Ej længer da døm,
da holder du fast
den gamle jord,
med love, der brast.
Din tankeform da
kun skiller ad
din sjæl og Gud,
Han kenderej had!
 
Kun kærlighed vær,
som alt, du er!
Skyld og ufred
findes ej her;
I Helligånd,
hvor dit selv jo bor!
Du, barn af Gud,
min søster og bror.
 
Så kan du nok favne
Nuet trods alt?
Mærk mit hjerte,
heler nu alt.
I hellighjertet
som himlens port
mit ansigt se,
i lyset vort.
 
Min trøst alt du har,
hver dag og hver tid,
Fred er gi´t,
velsignelsen blid.
Og hvert et skridt
på den lysblå jord,
jeg går med dig,
dig løfter, bror!
 
Vi alt er eet,
så husk det dog!
I hvert et åndedrag,
som du tog;
Mit åsyn bølger  
med fred om dig!
”Himmel til jord,”
er genkomst af mig!
 
Vor fars vilje ske
 i himmel, på jord
en kode, som
befrier os, når
i lyset hengivne
vi forstår,
langt mer det er
end lovens ord.
 
”Din vilje ske”
Kristkærligheds ord!
åbner hjertegralen
på jord!
Lys strømmer vidt,
I englens løveport:
Min genkomst da
er muliggjort.
 
Der hvor I selv er!
der findes ej død!
Ej dogme-tro,
Ej frygt eller nød!
Befriet sjæl,
ånd da lyset frem!
Bring lys til jord
og rodfæst vort hjem.
 
Så nyn på et ord,
som løfter vor jord.
Nyn mit navn,
og syng frit dit Aoum!
Mærk hjertets røst:
Mærk min stærke trøst!
Mærk jeg er med!
Mærk; du har min fred! ”
 
Vibeke for Kristus Sananda
Juli 2011, i forbindelse med hændelserne i Norge, d. 22. juli.
 
mel. The water is wide.. skotsk trad.