Stjerneportens sang
11.11.11
1.Det ord, der toner dybt i os
Det ord som var al begyndelses lys!
opstår med ny salig fryd, herom
ved Alpha og Omega, som
i klangen AOUM!
2.Et drøn fra uni-verset i os
Af tonevældets frekvens i kosmos
”Begyndelsen, og enden, som eet!
Jeg først var, er og bliver sidst ”
Forunderligste Krist!
3.Han sænker sollys i sjælen ned
omfatter dig med øjet og ved,
at endelig du hviler her:
en Mesters ansigt kærligt ler:
giv slip!, Sananda ber!
4.Slip uro, slip dit tankespind
Slip angst, lad egoet græde og vind!
mærk inderligst er glædens sind,
Slip verdens splittende illusion;
Mærk Urvælds transformation!
5.Mit Livets Vand,
som krystalklart er dit,
drik Livets Lys, syng Ordet mit
Brus: A og Om, med koret frit!
Mit væld gi´r Skabelsens regn af lys;
Send himlens tonedrys!
6.Se, lodret mødes med vandret, er eet !
Kristmen´skets gral: elementerne mødt!
helt jordisk, Englene her bliver set!
I hjertets kors, åbning ny! Fornem!
De synger Porten frem!
7.Af hjertet dannes da rosen for Gud,
en stjerne, strålende, foldes ud!
klangstjernen flyver lig stjerneskud
med cirklens ubundne hjertemod
forenes vi på hans bud!
8.Vi går ad porten i hjertet frem,
Lys – Selvet frit frembryder af gem.
Ser englevenner, og toner med dem
Genkender! ser os om i vort hjem!
Og aner hvem er hvem!
9.Og Stjerneporten, den lysenergi,
og stjerners kraft betyd og slip fri:
med hjertets åbne kerne giv,
Vi funkler som en stjerne, vi,
Guds lyd, med stilheden i.
10.Lyt nøje til den tone, du sjæl!
Som klar krystal den rinder af væld
Og om dit hjem dig minde vil!
som klinger inderst før og nu:
Lyt, hvem er netop du!
11.Ad stjerneporten hjemme du er
Sanandas lys genkender her.
Dit kald, din kraft og din stemme vær!
lad fylde dig! og ton!
Og se; transformation!
12.Flyv med, ad søjlen, vær tryg, og modtag:
din væren, liv, dit nu og din dag
Dit Selv er selv her i de højeste lag!
Vid, visdom, leg, dig sender værd
blåt Mikaels svungne sværd!
13.Se; Englemenn´ske, du lever og ved:
Når Himlen drysser på Jorden ned
til Lyre Sværdet med Sangen omsmed!
lyslegemet dybblåt da svæver med!
I Sanandæisk fred!
14.Lysherren nu os påminder sit ord
At I af lys, I er salt for jord!
Krystal og kraft fremvælder og bor
Planetens venner, det kald er stort.
Ven, spejl da stjerners port!
15. Os løfter højt da den højestes hånd,
Af englesangen genklinger vor ånd,
Og lys udbredes ring for ring
Vi flyver, løfted´ til løft igen,
Til jorden dette nu bring!
16.Syng hjertets tak, som mælkevej
med myriader af toner: Leg!
I himmellag, viser Mesteren sig:
Vi lytter, svæver! svimle? nej!
Sananda signe dig!
17. Han sænker blikket i sjælen ind
Velsigner dig, hver en celle velsign!
vor Mesters åsyn nu lyser og ser!
at løftet i ham, du lever, her!
Min fred, Sananda ler!
18.Alleluia Sananda!
Sanandas lys og fred vi har!
Alleluia Sananda!
Alleluia Sananda!
Sanandas lys og fred!
Vibeke Rolskov 2006 for Sananda
Stjerneportens sang
1.Det ord, der toner dybt i os
Det ord som var al begyndelses lys!
opstår med ny salig fryd, herom
ved Alpha og Omega, som
i klangen AOUM!
2.Et drøn fra uni-verset i os
Af tonevældets frekvens i kosmos
”Begyndelsen, og enden, som eet!
Jeg først var, er og bliver sidst ”
Forunderligste Krist!
3.Han sænker sollys i sjælen ned
omfatter dig med øjet og ved,
at endelig du hviler her:
en Mesters ansigt kærligt ler:
giv slip!, Sananda ber!
4.Slip uro, slip dit tankespind
Slip angst, lad egoet græde og vind!
mærk inderligst er glædens sind,
Slip verdens splittende illusion;
Mærk Urvælds transformation!
5.Mit Livets Vand,
som krystalklart er dit,
drik Livets Lys, syng Ordet mit
Brus: A og Om, med koret frit!
Mit væld gi´r Skabelsens regn af lys;
Send himlens tonedrys!
6.Se, lodret mødes med vandret, er eet !
Kristmen´skets gral: elementerne mødt!
helt jordisk, Englene her bliver set!
I hjertets kors, åbning ny! Fornem!
De synger Porten frem!
7.Af hjertet dannes da rosen for Gud,
en stjerne, strålende, foldes ud!
klangstjernen flyver lig stjerneskud
med cirklens ubundne hjertemod
forenes vi på hans bud!
8.Vi går ad porten i hjertet frem,
Lys – Selvet frit frembryder af gem.
Ser englevenner, og toner med dem
Genkender! ser os om i vort hjem!
Og aner hvem er hvem!
9.Og Stjerneporten, den lysenergi,
og stjerners kraft betyd og slip fri:
med hjertets åbne kerne giv,
Vi funkler som en stjerne, vi,
Guds lyd, med stilheden i.
10.Lyt nøje til den tone, du sjæl!
Som klar krystal den rinder af væld
Og om dit hjem dig minde vil!
som klinger inderst før og nu:
Lyt, hvem er netop du!
11.Ad stjerneporten hjemme du er
Sanandas lys genkender her.
Dit kald, din kraft og din stemme vær!
lad fylde dig! og ton!
Og se; transformation!
12.Flyv med, ad søjlen, vær tryg, og modtag:
din væren, liv, dit nu og din dag
Dit Selv er selv her i de højeste lag!
Vid, visdom, leg, dig sender værd
blåt Mikaels svungne sværd!
13.Se; Englemenn´ske, du lever og ved:
Når Himlen drysser på Jorden ned
til Lyre Sværdet med Sangen omsmed!
lyslegemet dybblåt da svæver med!
I Sanandæisk fred!
14.Lysherren nu os påminder sit ord
At I af lys, I er salt for jord!
Krystal og kraft fremvælder og bor
Planetens venner, det kald er stort.
Ven, spejl da stjerners port!
15. Os løfter højt da den højestes hånd,
Af englesangen genklinger vor ånd,
Og lys udbredes ring for ring
Vi flyver, løfted´ til løft igen,
Til jorden dette nu bring!
16.Syng hjertets tak, som mælkevej
med myriader af toner: Leg!
I himmellag, viser Mesteren sig:
Vi lytter, svæver! svimle? nej!
Sananda signe dig!
17. Han sænker blikket i sjælen ind
Velsigner dig, hver en celle velsign!
vor Mesters åsyn nu lyser og ser!
at løftet i ham, du lever, her!
Min fred, Sananda ler!