11.11.11
Mel. Gl. irsk-keltisk ballade.
Mit englemenneske, mærk,
som du det mærker vist
Bag kaosillusion;
den levende Krist
Du sanser jo og ved:
at skjult du vinger får
til glæden du er født,
og han dit hjerte når.
 
Du folder vinger ud, og lever helt og fuldt
modtager gral, ej skjult, ej heller mere dulgt
Bred armene vidt ud,
til vandret, hænders strøm!
Du mærker, lever, er, en salvet af Guds søn!
 
Ånd himmelen til jord, en lodret kraft i dig
Du danner korset da, kristmenneskenes vej
Foren i hjertet det, bag rosen, bag al tro
I enkelhed opgiv her tankernes uro
 
Og se bag kaos nu, da mærker du det godt
Lysvæld på lysvælds strøm af kosmiske port
Da flyder hjertets skål, dig Kristusvennen når
på sollyskorset dit et INRI jo står
 
Du engleilden får og kraft elementar
Det blev dig skænket når,
Han gennem dig alt går
Med strøm af jorden selv, af ild, af luft, af vand
Æterisk sidst af ånd, til gralen lyser sand!
 
Dit hjerte inderligst, dit helligste gem
ad døren går du ind, du ved, det er dit hjem
udfolder om dig blidt nu himmelsfærers lys
hvert rosenblad for blad,du kristushjertet vies;
 
udbredt, udfoldet smukt, din rose vokser stærk
den gror og groundes dybt i dit støvtrådeværk
i Jorden af din jord, går hvert atom til jord,
din væren sammenholdt af lyset og Guds ord!
 
Kom, svæv til rosen trygt,
følg med i rosens spor
Og læg dig nu i den, som din kristhjerteport
modtag da koder gemt, til himmelen på jord
se mestrens øje ler, hans åsyn stråler for:
 
”Genkomsten mulig er, genkomsten sådan sker
Ej fjernt, ej mystisk mer, men lige nu og her
Her i din sjæl, hos mig, hvor du hengivne, bor
igennem går jeg da, din mester og din bror”
 
Han sænker sig så blidt, og fordrer dermed hel
Dit væsen, hjerte, sind, ja, kroppen og din sjæl
Mens engleharmoni´r ham lydt lovsynge vil!
i stilhed nynner han og hvisker blidt dig til:
 
”Er du nu evig min, som evig jeg var din?
Mærk vi er eet, ja, mærk, mig heri helhed find
Se, gennem hjertet dit, dit helligste, dit sind
Den nye tid opstår: vi følges ad derind
 
I helligt Mer-Ka-Na forankret nu tillad
Opløs hvert bånd du bar, hver grænse, hvert et had
Med mig du løfte kan dit selv, din ånd, dit nu
Og mærk hvor elsket er dit selv, dit hele du.
 
Stig op fra brønd af tid, stig ud af alt din frygt
i evighedens nu er fred, er evig trygt,
erkendt du værdig her er set, er min, er mødt!
At Englemennesket, at Kristus er genfødt:
 
Min verden, og mit nu, af hjerte og af ånd
med koderne dig gi´t, din sjæl, dit lys, din hånd
Vær du min krop, min ven, min stemme og mit bud
I verden ny og hel, dit kristkors brede ud!
 
Dit dna lå gemt i krystallint blåt vand
du saltet i min hånd , jeg døbte dig til ånd
Så bliv da som et barn, i himlen her vi går
hvert fodtrin danser med, og glædens jord vi får!
 
Planeten ved du jo mit hjerte bebor!
Du ved, kristviet var, alt netop din blå jord
Til glæde, kærlighed, den underfulde fryd
Med mestre, engle, ven, i stilhed og i lyd.
 
En kode lagdes hen, som gemt til denne dag
En nøgle låser op til tunn´len, himlen gav
står åbne hjerterne, med  JA, de mig tillod
Kristlyset strømmer da, Gudsvældet jer tilflød
 
Nu vandrer vi med jer, det fremdrømt blev engang
Guds lys og kildevæld vi takke vil i sang
og fast forankret i ny dimension I er;
Opløftet, helliget, og elsket bliv og vær!
 
Se, blå planeten da i kristlyset opstår
Jordopgangsfarvevæld- lysstrålende jord
A, mærk mit hjertes tak, på øjet mærk mit kys!
Af lys er du kommet er, og opstår nu til lys!”
 
Vibeke til november 11.11.11
for Kristhjertebroren
...mesteren.
Skriv en tekst her